ALTID GRATIS FRAGT 4.8 PÅ TRUSTPILOT 1-2 DAGES LEVERING

ALTID GRATIS FRAGT 4.8 PÅ TRUSTPILOT 1-2 DAGES LEVERING

Bæredygtighed (FN 17)

HVAD BETYDER BÆREDYGTIGHED?

Ordet bæredygtig bliver ofte brugt, når man taler om at passe på jorden. Bæredygtighed handler om at give jorden videre til næste generation i lige så god stand, som vi overtog den. De valg, vi træffer i hverdagen, har betydning og konsekvenser for jorden. Konsekvenser, som man måske ikke kan se i dag, men som kan have betydning langt ind i fremtiden.

Bæredygtighed handler derfor om alle de ting, vi gør i vores hverdag. Om vi køber mange eller få ting. Sorterer vores affald eller ej. Om vi cykler eller kører i bil. Om alle de små ting vi gør, som sætter et fodaftryk på jorden.

EN BÆREDYGTIG UDVIKLING KRÆVER, AT VERDEN ARBEJDER SAMMEN
De nye verdensmål er verdens fælles plan for, hvordan vi skaber en bæredygtig udvikling i verden.
Officielt hedder de “verdensmål for bæredygtig udvikling”. De udfordringer, som verdensmålene skal løse, er komplekse og skal angribes fra flere vinkler. Verdensmålene bygger derfor på en bred forståelse af bæredygtighed. De handler både om social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed.

Verdensmålene sætter fokus på ansvarligt forbrug og produktion.
Verdensmålene gælder for alle. Vi kan kun gøre verden til et bedre sted, hvis vi arbejder sammen.
Verdensmålene er vores fælles plan for, hvordan vi får gjort verden mere bæredygtig.

TINTOK OG BÆREDYGTIGHED

Vi vil være 100% gennemsigtige med dig. Vi har brugt rigtig lang tid på at finde de rigtige leverandører og producenter og vil dele historierne om, hvordan vores produkt blev til, så du ved præcis, hvad du køber, når du køber et Tintok produkt.
Alle vores produkter har en certificering, der hedder GOTS (Global Organic Textile Standard) og er med til at sikre, at udviklingsmålene (De 17 verdensmål fra FN) bliver nået, gennem de krav der stilles til produktionen:

OVERSIGT OVER FN´S 17 VERDENSMÅL

1. Afskaf fattigdom

Alle arbejdere modtager en minimumsløn og lidt til, som sikrer, at de har råd til at brødføde deres familie og betale for uddannelsen af deres børn.

2. Stop sult

Bønder som dyrker fibre til GOTS tekstiler, forpligter sig til afgrødsrotation, således at der altid dyrkes fødevarer på en del af deres jordareal.

3. Sundhed og trivsel

Der er meget strenge krav til hvilke kemikalier der må benyttes i garnfremstillingen og på markerne. Der benyttes ingen skadelige eller potentielt skadelige stoffer i produktionen. Heller ingen pesticider på markerne. Herudover skal arbejderne sikres ordentlige og hygiejniske vilkår på arbejdspladsen.

4. Kvalitetsuddannelse

Børnearbejde er forbudt i GOTS certificeret produktion. Til gengæld aflønnes forældrene lidt højere, så de har råd til at sende deres børn i skole.

5. Lighed mellem kønnene

Al diskrimination som følge af køn, race, seksuel orientering eller status i samfundet er forbudt i GOTS certificeret produktion.

6. Drikkevand og sanitet

Alle arbejdere i hele produktionskæden skal have adgang til rent drikkevand og hygiejniske toiletforhold.

7. Bæredygtig energi

GOTS certificering kræver, at energikilderne i produktionen kan dokumenteres og at medarbejderne bliver oplært i at spare på energiforbruget.

8. Anstændige jobs og økonomisk vækst

Frivillig ansættelse, ordentlige arbejdsforhold, ingen tvungen overarbejde og kvalitetsprodukter til forbrugeren, er med til at sikre anstændige jobs som samtidigt skaber økonomisk vækst gennem øget efterspørgsel.

9. Industri, innovation og infrastruktur

GOTS forbyder skadelige og giftige produktionsmetoder, og er dermed med til at udvikle nye, bedre og sundere industrier.

10. Mindre ulighed

GOTS certificeringen forudsætter, at der ikke diskrimineres ved ansættelse eller aflønning.

11. Bæredygtige byer og lokalsamfund

Fraværet af sundhedsskadelige kemikalier i produktionen giver et sundere nærmiljø og bedre forhold for naturen omkring produktionsstederne. De begrænsede arbejdstider*** og den lidt højere løn, gør at arbejderne har tid og råd til at ses med deres familie og engagere sig i lokalsamfundet.

12. Ansvarligt forbrug og produktion

GOTS certificerede tekstiler består altid af minimum 70% økologiske fibre (den nøjagtige andel fremgår af mærket på produktet). De strenge krav til miljø- og arbejdsforhold i produktionen sikrer en ansvarlig produktion. GOTS-mærkningen er også med til at gøre forbrugeren bevidst om de forhold produkterne er produceret under.

13. Klimaindsats:

GOTS certificering indebærer, at lokal lovgivning om udledning af drivhusgasser overholdes. Alle udledninger skal måles.

14. Livet i havet

Al spildevand skal renses behørigt før det udledes i naturen og regler for korrekt pH, temperatur, iltindhold og mængden af organisk materiale i al spildevand skal overholdes.

15. Livet på land

Økologisk dyrkning af råvarerne er med til at sikre bedre jordbundsforhold, også på lang sigt. Der benyttes kun indpakning til produkterne fra bæredygtige kilder.

16. Fred, retfærdighed og stærke institutioner

Vold, fysisk og psykisk afstraffelse, bestikkelse, korruption og afpresning er ikke tolereret. Der opfordres til at medarbejderne deltager i beslutningsprocesserne og at medarbejdere kender og bruger deres ret til medlemskab af en fagforening.

17. Partnerskab for handling

GOTS samarbejder med brancheorganisationer inden for landbrug, kemi og tekstil, samt NGOer, myndigheder og regeringer, for kontinuerligt at forbedre mærkningsordningen og udbrede kendskabet til den.

GÅ ALDRIG GLIP AF NOGET

BLIV MEDLEM AF NYHEDSBREVET

Modtag spændende nyheder og tilbud samtidig med at du automatisk deltager i lodtrækning om en valgfri taske hver måned. 

Vi finder hver måned 5 heldige vindere!

Korg

Inga fler produkter finns att köpa

Din varukorg är tom

Net Orders Checkout

Item Price Qty Total
Subtotal 0 kr
Shipping
Total

Shipping Address

Shipping Methods